Forfatter: Redaktionen
Dato:
Læsetid: 2 min.

Start dagen med byens bedste brunchbord i Berlin, Hamburg og Potsdam

Tag turen bag rettet og saml appetit til morgenbordet. Uanset om du er til det søde, det sprøde eller det krydrede, guider vi dig til guld fra morgenstunden i tre af Tysklands bedste byer.

Glæd dig til god kaffe i selskab med internationale klassikere som bagels, cheese cake og egg benedict. Og fælles for alle serveringerne er, at der selvfølgelig er taget en stor bid af prisen i forhold til Danmark. 

Brunch i Berlin Les Papilles

Bliv Berliner med byens bedste benedict

Brunch hos Les Papilles

Søger du et godt sted at spise morgenmad i Berlin, vil vi Anbefale Les Papilles. På Les Papilles er der ægte forkælelse på den franske menu. Her finder du alt fra croque madame og camembert til krydrede snegle og sprøde croissanter.

Men det er alligevel duften af den dampende egg benedict med røget laks og lun hollandaise, der har spredt sig til langt ud over byens grænser, og lokker sultne gæster til fra nær og fjern. Prøv den i selskab med en god kop kaffe og en friskpresset appelsinjuice – og føl dig som blommen i et æg. 

Flughafenstrasse 25, Berlin

Stockholm Espresso Club

Sprøde bagels og bløde cheese cakes

Stockholm Espresso Club

På en lille sidestrasse i Hamburg finder du en stor svensk stjerne. Og så snart du træder indenfor på Stockholm Espresso Club, er du ikke i tvivl om hvorfor. Her går morgenmaden som varmt brød hos de lokale, når de smilende baristaer byder på dampende bagels, muffins og cheese cakes – alt sammen fra morgenstunden selvfølgelig.

Og med et nøje udvalg af kaffe, har klubben hørt dine bønner. Vælg mellem alt fra stærk espresso til slow pourover og cremet cappucino. Det er ikke byens billigste kopper, men til gengæld de bedste og stadig en del under danske priser. Og så kommer kaffen i selskab med 30 minutters gratis Wi-Fi.

Peter-Marquard-Str. 8, Hamburg

Buena Vida Coffee Club

Kom i kaffeklub i Potsdam

Coa Wok & Bowls

En god dag starter med kaffe. Derfor skal det drikkes dagligt – og rigeligt – for at forlænge følelsen i et langt og godt liv. Det er filosofien bag Buena Vida Coffee Club, som kun serverer kaffe i særklasse. Og det er let at blive lun på tanken om, at der kredses om hver enkelt kop. Lige fra valget af bønder og bønner til måden der ristes på og blandingsforholdet med den rigtige mælk, som selvfølgelig skummes til perfektion.

Og skal du være ægte café-connoisseur , bestiller du en flat white. Det er nemlig signaturkaffen på Buena Vida – og måske starten på noget rigtig godt. 

Am Bassin 7, 14467 Potsdam
www.facebook.com/BuenaVidaCoffeeClub