Forfatter: Redaktionen
Dato:
Læsetid: 5 min.

Lübeck skinner igennem i julehøjtiden

Lübeck er en af de mest stemningsfulde destinationer i Tyskland, når julen nærmer sig. Byen forvandler sig til et vintereventyr med julelys og julemarkeder som fortrylles med duften af gløgg, marcipan og brændte mandler. Bedst af det hele er, at Lübeck ligger lige på den anden side af Østersøen, så byen er perfekt til en lille kør-selv-ferie

På en juletur til Lübeck mangler der ikke noget. De mange julemarkeder, som pynter i byens i forvejen smukke arkitektur og bybillede, kan man bruge flere dage på at udforske. Og når først du har vandret julemarkederne tyndt, byder Lübeck på et utal af lækre restauranter og hyggelige butikker, som er garant for et julegaveindkøb. 

Her får du en guide til den perfekte juletur til Lübeck.

Hyggelige julemarkeder

Julemarked i Lübeck om aftenen

Lübeck er kendt for sine fantastiske julemarkeder, der tiltrækker besøgende fra hele verden. De mest berømte er Marienkirche-markedet og det historiske julemarked ved Rathaus (rådhuset), hvor boderne bugner af kunsthåndværk, julepynt og lækre delikatesser. For dem, der rejser med børn, er det julemarkedet ved Obertrave-floden et must med de børnevenlige aktiviteter og sjov for de små. En særlig oplevelse er også at besøge det middelalderlige julemarked ved Heiligen-Geist-Hospital, hvor man kan opleve historisk juletradition og unikt kunsthåndværk i de gamle haller.

Læs mere om Lübecks fantastiske julemarkeder

Gode restauranter i julens Lübeck

Kartoffel Keller

Når du trænger til en pause fra kulden og juleindkøbene, byder Lübeck på en række hyggelige restauranter, hvor du kan få varmen og nyde det lokale køkken. Prøv traditionelle tyske retter som schnitzel, grünkohl (grønkål) og naturligvis Lübecker Rotspon, den lokale rødvin. Til en særlig julemiddag kan du besøge restauranten Schiffergesellschaft, der byder på historisk atmosfære og klassiske retter i en gammel sømandskro. 

Der er massere at vælge og vrage imellem, men her får du 5 af de bedste restauranter i Lübeck

Ta' på shopping efter gaver og marcipan

Shoppinggade i Lübeck

Lübeck er også et ideelt sted at finde julegaver til dine kære. Byens gamle bydel er fyldt med specialbutikker og små gallerier, hvor du kan købe alt fra håndlavede stearinlys til den lokalt fremstillede marcipan, som Lübeck er kendt for. Besøg Niederegger, den berømte marcipanfabrik, hvor du kan finde lækre marcipanfigurer og smage deres mange varianter. Derudover er der også moderne shoppingmuligheder og gode gode muligheder for at finde årets julegaver omkring gågaden Breite Strasse.

Læs mere om shopping i Lübeck

Oplev Lübecks seværdigheder i julelys

Lübeck havnekaj

Med al den snak om Lübecks fremragende julemarkeder, spisesteder og butikker, kan man hurtigt glemme de mange historiske og smukke seværdigheder som byen byder på.

Besøg den ikoniske Holstentor, byens gamle byport, som er et symbol på Lübecks storhedstid som hansestad. Marienkirche, en imponerende gotisk kirke, er også et besøg værd, især når den er oplyst af julelys. Lübeck Domkirke er et andet must, hvor den storslåede arkitektur skaber en stemningsfuld ramme for adventskoncerter. Hvis du har tid, er et besøg på Buddenbrookhaus også spændende – her kan du lære mere om byens historie og Thomas Manns berømte roman "Buddenbrooks".

Lær mere om Lübecks mange spændende seværdigheder

Hoteller til juleturen

Som du måske allerede har fået indtrykket af, kan man ikke opleve hele Lübeck på en dag. Derfor er det nødvendigt at finde et dejligt sted at overnatte, som passer til dine behov. Heldigvis har hotellerne i Lübeck og omegn lidt til enhver smag. 

I kan finde inspiration til jeres hotelophold i Lübeck hos Risskov Bilferie.