Bliv overvældet af Hamborgs hyggelige julestemning
Hamborg er en af Europas største byer, og det ændrer sig ikke i juletiden, hvor den forvandler sig til en kæmpe juleby med storladen lys og oppyntning. Hamborg i juletiden byder på en blanding af klassisk julestemning, moderne shoppingmuligheder og masser af oplevelser for hele familien. Alt det finder du ikke mere end et par timer væk fra færgen i Puttgarden!
Her får du en guide til at få det bedste ud af juletiden i Hamborg.
Oplev Hamborgs traditionsrige julemarkeder
Hamborg er kendt for sine julemarkeder, der breder sig ud over byens centrale pladser og skaber en magisk atmosfære. Det historiske julemarked på Rathausmarkt ved rådhuset er et af de mest populære og tiltrækker besøgende fra nær og fjern. Her kan du finde alt fra håndlavet julepynt og kunsthåndværk til varme drikke og klassiske julegodter. For en lidt anderledes oplevelse kan du besøge Winterwald på Jungfernstieg, som er pyntet op som en eventyrskov og skaber en hyggelig, næsten magisk stemning langs Alster-søen. Hvis du har børn med, er det maritime julemarked ved HafenCity også en favorit, med aktiviteter og sjov for de mindste i omgivelser tæt på havnen.
Uanset hvor du begiver dig i Hamborg er julestemningen til at mærke, og du kan læse meget mere om julemarkederne her
Restauranter
Hamborg byder på en bred vifte af restauranter spisesteder af både lokal og international karakter. Som havneby, er Hamborg naturligvis også kendt for sine fiskespecialiteter, og mange restauranter serverer friskfanget fisk, der passer perfekt til sæsonen. Du kan også finde traditionelle nordtyske retter som labskaus og grünkohl (grønkål), som er populært i vintermånederne. Uanset om du søger en klassisk tysk julemiddag eller noget moderne og kreativt, finder du det hele i Hamborgs gastronomiske landskab.
Du kan se nærmere på nogle af Hamborgs bedste restauranter og spisesteder her
Shopping
Hvis du er på udkig efter unikke julegaver, er Hamborg et sandt shoppingparadis. I centrum finder du populære shoppinggader som Mönckebergstraße og Spitalerstraße, hvor både store internationale mærker og lokale butikker er samlet. Alsterhaus, et af Tysklands mest kendte stormagasiner, er også værd at besøge, især når det er pyntet op til jul med flotte juleudstillinger.
Seværdigheder
Ud over julemarkeder og shopping byder Hamborg på spændende seværdigheder, der gør juleturen ekstra mindeværdig. Et besøg ved byens landemærke, St. Michaelis Kirke, kendt som "Michel", giver dig en fantastisk udsigt over byen. Oplev også Speicherstadt, det historiske pakhusområde, der især i juletiden fremstår som en smuk, oplyst labyrint af kanaler og broer. Miniatur Wunderland er en anden populær seværdighed, hvor både børn og voksne kan lade sig imponere af verdens største modeljernbane.
Hoteller til juleturen
På en juletur til Hamborg, er det nær umuligt at nå at opleve hele byen på kun en dag. Derfor er det en god idé at finde det helt rigtige sted at overnatte på dit besøg. I Hamborg er der heldigvis masser af hoteller til enhver smag.
Du kan finde inspiration til dit hotelophold i Hamborg hos Risskov Bilferie