Hvilken rute skal du tage gennem Tyskland?
Prøv vores ruteberegner og se hvad du sparer af tid, kilometer og penge ved at tage færgen over grænsen.
Når ferietiden nærmer sig, sker det næsten helt automatisk, at skuldrene sænker sig, og man gør klar til at slappe af. Derfor kan det også være fristende at suse afsted og glemme alt om de små besværligheder, der kan være på en lang køretur med børnene... Og så vælter det ellers pludselig ind med "Er vi der snart?", "Det er MIN tur til ipad!" og "Jeg er sulten", så snart kør-selv-ferien er gået i gang. Ellers tak.
Forbereder I jer godt på de helt basale ting, der gør køreturen behagelig for alle, bliver der frihed til at få den allerbedste start på jeres kør-selv-ferie. Ja, nogle gange kan køreturen endda gå hen og blive en af de mest mindeværdige oplevelser på ferien.
Vi har samlet en række praktiske råd og kreative ideer til at gøre jeres kør-selv-ferie med børnene et nøk sjovere for alle. Så kører vi!
Med i eventyret
Når I skal afsted på kør-selv-ferie, begynder forberedelserne som regel et stykke tid forud. Og allerede her er det en god idé at involvere børnene i den fantastiske ferie, I skal på. Hvis de små allerede tidligt er med på, at hele familien skal afsted på en længere køretur sammen, er der lettere at få dem med på ideen om, at selve køreturen kan være en sjov oplevelse for alle.
I den anledning kan I eventuelt printe et kort over Europa, hvor I kan pege, tegne og fortælle børnene om, hvor I skal hen. Det samme kort kan børnene få med i bilen, så de henad vejen kan følge med i, hvor I er, hvor I skal hen og hvilke byer og lande, I skal forbi. Det kan være en fantastisk måde at få børnene til at føle, at de er med i eventyret fra start til slut. Og samtidigt er det god underholdning og en god mulighed for børnene til at lære noget nyt.
Sjove ideer til tidsfordriv
En køretur på over tusind kilometer føles lang for de fleste, men for børn kan den føles ueeendelig lang. ISÆR hvis der ikke ligger godt med underholdning og tidsfordriv klar på forhånd.
Underholdning og tidsfordriv findes der dog heldigvis massere af: Bilbingo, musikquiz, gæt et dyr, iPad og lydbog... Se vores forslag til lege og underholdning her!
Tid til mad og leg
Det er en rigtig god ide at holde småpauser undervejs, så hele familien kan få strukket benene og kigget sig lidt omkring. Langs de europæiske motorveje er der masser af rastepladser med gode legepladser og grønne områder. Har I pakket mad hjemmefra kan det blive til en lille picnic, ellers er der også ofte restauranter og spisesteder at finde ved rastepladserne.
Både børn og voksne har godt af lidt frisk luft, og det har bilen måske også - så få eventuelt luftet lidt ud inden, I sætter jer ind igen. En god fingerregel er at holde pauser fra bilen og motorvejen mindst hver 3. time.
Hvis I skal længere sydpå til lande som Italien, Kroatien eller Frankrig, kan I med fordel have forberedt en overnatning i en hyggelig by undervejs på ruten. Søvnen bliver bare sjældent ligeså god, hvis man skal tilbringe en hel nat i bilen, så for hele feriens skyld er det ofte godt givet ud. Se om I kan finde et godt hotel, hvor der er plads til en aftens underholdning og afslapning.
Nemt, billigt og lækkert
Der er flere gode grunde til at få pakket noget lækkert mad og gode snacks til bilturen. Først og fremmest sparer det oftest tid og penge i forhold til at lede tankstationer og motorvejsrestauranter igennem ved hvert eneste stop. Og så giver en god madpakke jo også muligheden for at blive og spise i bilen, hvis trafikken skulle blive træng.
Når I laver mad hjemmefra, kan I selv sørge for, at alle får noget de kan lide og samtidigt sikre, at der er nogle sunde indslag i motorvejsdiæten - fx frugt- og grøntsagsstænger. Noget nemt og lækkert kan jo være klassikere som pølsehorn og pizzasnegle. Ellers når man langt med nogle gode hjemmesmurte sandwiches og rugbrødsmadder. Husk køleboks og alle de andre ting, som gør det hele lidt lettere såsom køkkenrulle og vådservietter!
Husk den gode lyd
Musik er et vidundermiddel, uanset om det gælder om at få løftet humøret i bilen eller sænket energiniveauet et stykke ned. Derfor er det en rigtig god at sammensætte en god playliste, eller flere, sammen med børnene.
Eventuelt kan I i ugerne op til ferien hænge en note op på køleskabet, som alle hver især kan skrive deres yndlingssange på. Så har I pludselig en alletiders playliste med alles sange, som børnene langt ud i fremtiden vil forbinde med jeres fantastiske ferie.
Podcasts eller lydbøger med spændende mysterier, eventyr og fortællinger er også en rigtig god idé at finde frem på forhånd.
TIP: Uanset hvilket internet- eller datapakke man har, er der områder, hvor forbindelsen simpelthen ikke når ud. Så det er en rigtig god ide at have downloadet det vigtigste af musik, film, lydbøger og podcasts på forhånd, så man ikke pludselig bliver skuffet.
"Wooow!"
”Jeg keder mig!” Den kommer med garanti på et tidspunkt, hvis I har børn med i bilen. Og så kan det være nok så sundt at kede sig, men lige nu er der altså næsten intet, der kan blive spændende nok for de små størrelser. Et rigtig godt tip er at forberede små, billige pakker med overraskende indhold, der som rent trylleri kan hives op af posen og gives til de små. En for en gennem hele bilturen. De kan indeholde både legetøj eller en lille snack, og der er næsten garanteret succes hver gang.
Et andet trumfkort kan være tasken med legetøj: lad ungerne pakke en taske hjemmefra med de legesager, de helst vil have med i bilen. Så har de altid noget ved hånden, de selv har udvalgt, og de er beskæftigede, mens du pakker deres sokker og underbukser – det synes de (underligt nok) slet ikke er lige så sjovt.
Gør bilen til et rart rum
Over de mange timer i bilen kan det gøre en kæmpe forskel, hvis man sidder godt og rart. Derfor er det smart at tage nogle gode puder, tæpper eller andet med i bilen.
Samtidig er det en god ide at tage nogle skraldeposer med, så skrald ikke hober sig op undervejs. Ikke bare fordi, at det roder, men også fordi det at kan være farligt at have løse genstande liggende i bilen, hvis der skulle opstå et uheld eller en hård opbremsning. Af samme grund er det en god ide at minde børnene om at samle deres bøger, telefoner, ting og sager i lommerne på sæderne eller i siderne.
Vær opmærksom på, at der kan være forskellige regler for autostole i de forskellige lande. Mange af EU-landene har de samme regler som i Danmark, men nogle skiller sig også ud. I kan finde en oversigt over regler for autostole her.
Hvis sikkerheden er i orden, og det ser ordenligt ud, så bliver kør-selv-ferien bare lige lidt sjovere. Rigtig god tur!
Tag færgen til Tyskland via Rødby-Puttgarden eller Gedser-Rostock
Tag færgen på ferie Frihed fra start Hurtigere end broen Kør ombord Spis og shop ombord Leg og hygge Vælg den rigtige rute Uanset om du ska...
Besøg smukke Spreewald i Tyskland
Hvis du leder efter en naturoplevelse med et helt specielt kulturelt twist, behøver du ikke kigge langt. For ikke længere end 3,5 timers kør...
Besøg Tropical Island – stort badeland tæt på Berlin
Tropical Island er et kæmpe badeland tæt på Berlin og kun tre timers køretur fra Rostock. Badelandet er et sandt paradis for hele familien....
Ferie i Tyskland med børn
Mangler du ideer til familieferien i Tyskland i år? Ingen grund til bekymring, vi har masser af ideer, til hvordan turen til det tyske blive...
Eventyrruten gennem Tyskland venter
De fleste af os kender Brødrene Grimms eventyr, men kender I Eventyrruten i Tyskland? Tag familien med på biltur og nyd de 600 magiske kilom...
5 skønne steder at holde badeferie i Tyskland
Skal hele familien på sommerferie, er sol og strand en sikker vinder. Og I behøver faktisk ikke tage så langt væk, som I tror. Tyskland gemm...
3 vildt gode zoologiske haver i Tyskland
Zoologiske haver og dyreparker er en af de hyggeligste aktiviteter for hele familien. Man beundrer de flotte, store og imponerende dyr fra h...
Hold nytårsaften i Tyskland med brag og bravour [2024 guide]
Du er nemlig kun en smuttur fra en nytårsaften i Tyskland, en fest ud over det sædvanlige. Tyskland er i særdeleshed kendt for at markere år...
Ta' på miniferie i Tyskland - her er nogle af de største seværdigheder
Trænger I bare til at komme lidt væk fra hverdagen, er det let at pakke bilen og sætte kursen mod nye eventyr i Tyskland – måske et, der ikk...
På cykelferie i Tyskland
Uanset om I vil være sunde, ha’ det hårdt eller bare se på noget smukt, så har Tyskland det hele – og på cykelferie i Tyskland bliver det bå...